1 kg kartoffel, skrællede, i tern
3 porrer, skåret i ringe af ca. 1 cm (alternativt 3 løg)
1 fed hvidløg, knust
1 spsk olivenolie
1,2 l grøntsagsbouillon
1 knivspids vaniljepulver, (kan undlades)
1⁄2 dl piskefløde
sort peber, friskkværnet
salt
evt saften fra en appelsin
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kartofler, hvidløg og rensede porrer i strimler (eller grofthakket løg) sauteres i en gryde i olivenolie i et par minutter under omrøring. Tilsæt grøntsagsboullion og evt. en knivspids vaniljepulver, kom låg på og lad det koge i 20 minutter – eller indtil kartoflerne er møre. Blend kartoffelsuppen til den er cremet og lækker – hold lidt af væden tilbage og brug den, samt evt mere grøntsagsboullion til at justere konsistensen til, mens der blendes. Rund af med piskefløde og blend det godt ind i suppen. Smag til salt og friskkværnet sort peber.