Groveboller
5 dl vand
10 g gær (25g hvis ikke koldthævede)
5 dl grahamsmel
3 dl hvedemel, evt. 1 dl mere
1 dl havregryn, finvalset, *
1 tsk salt
Om aftenen Rør vand og gær sammen i en stor skål. Tilsæt grahamsmel og havregryn. Rør rundt med en grydeske, tilsæt 3 dl hvedemel og salt. Rør og mærk efter om dejen kan klare 1 dl hvedemel mere. Dejen skal være til at røre i, men uden at være for flydende. Dæk skålen med låg og sæt skålen i køleskabet. Om morgen Tænd ovnen for max varme varmluft. Tag dejen op med en spiseske og sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensl med vand. Når ovnen er varm, sættes bollerne i ovnen og straks skrues temperaturen ned til 225 grader varmluft. 15 minutter senere er der nybagte friske og sprøde boller.
Havregryn kan også erstattes af ruggryn, nødder, korn og/eller frø. Derudover kan man eksperimentere med at bytte om på målene af grahamsmel og hvedemel – det giver en anden krumme og begge dele bliver dejligt!